18. februar 2010

Pop overs

Denne lille fantasktiske morgenting, smager som en blanding af pandekager og vandbakkelser.
Den er god om morgenen til feks. brunch, da det KUN tager 5 min. at forberede den.
Opskriften gir´ ca. 12 stk. Erfaring siger, at det ikke er nok, i en familie med en sød tand. I vores hjem
er det minimum dobbelt portion der tæller, for at alle er tilfredse;-)

2½ dl. mel
½ tsk. salt
1½ tsk vanille sukker
2 dl. skummetmælk
2 æg
1 spsk smør

Bland mel, vanille og salt. Tilsæt mælk, æg og smør. Pisk dejen kraftigt sammen gerne med el-pisker.
Fordel dejen i muffinforme (IKKE dem af papir) og fyld kun halvt op, da de vokse meget under bagning.
Stil på en plade og bag dem midt i en 250 grader varm ovn uden varmluft i ca. 20 min. eller til de er gyldne.

Drys med flormelis inden servering. Kan spises som de er eller med sukker og syltetøj til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.