2. februar 2010

Kærnemælks Franskbrød

Igår blev jeg dels inspireret til at starte denne blog, men efter et besøg hos Line fik jeg også lyst til at bage dette brød. Er du til et brød a la almindeligt franskbrød fra bageren uden kerne og bare meget bedre, er dette brød fortræffeligt. Det minder mig om min morfar, den gang han levede, som hellere ville brække en arm på langs end at spise noget med kerne.


Jeg vil kalde det, "et godt gammeldags franskbrød" som skriger på en skive god ost, en klat jordbærsyltetøj og en varm kop the med sukker og citron. Det er lige at gå til og dufter fantasktisk når det bager.


For en gang skyld, blev opskriften overholdt, næsten:-)




750 ml kærnemælk
50 gr gær
12 gr salt
15 gr rørsukker
2 æg
2 spsk olie
1200 gr hvedemel
1. lun kærnemælk og opløs gæren heri
2. sukker, salt, olie og æg blandes let sammen inden det tilsættes gæropløsningen.
3. Tilsæt mel lidt efter lidt, til du har en smidig dej
4. Lad det hæve lunt i 1 time
5. form 2 brød af dejen. Jeg lagde det ene i en form med bagepapir og æltede nogle græskar kerner ind i det andet og lagde det på bagepapir på pladen.
6. lad det efterhæve i 30 min.
7. pensel med kærnemælk, det giver en dejlig sprød skorpe.
8. bag brødne i 35 min uden varmluft ved 200g.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.